Et af de seneste partihop i dansk politik er det skifte fra ‘Det Radikale Venstre’ til partiet ‘Venstre – Danmarks liberale parti’, som Christian Friis Bach gennemførte i august 2024. Jeg har derfor kigget på hans “pressemeddelse” – i form af hans Facebookopslag – for at analysere, hvordan han retfærdiggør partihoppet.
I mine analyser opdeler jeg partihop-begrundelser i tre forskellige klasser: Udviklingsbegrundelser, personbegrundelser og strategiske begrundelser. I dette tilfælde er det udviklingsbegrundelserne, der presser sig på: Den unge Christian Friis Bach læste bogen ‘Oprør fra midten’, som var en debatbog, der fik stor indflydelse fra slutningen af 70’erne og frem. Det fik ham til at skifte væk fra Venstre – og ind på midten i Det Radikale Venstre. Det var hans personlige udvikling. Så langt så godt.
Det nye er så, at Venstre er gået med i regering over midten, og dermed har fulgt efter Christian Friis Bach, mens Radikale derimod valgte ikke at gå med i regering – og dermed i en eller anden grad er i opposition ude på en fløj. Midterpolitikeren Christian Friis Bach har dermed ikke flyttet sig i dette tilfælde, mens partierne nu har udviklet sig. For Venstres vedkommende har partiet udviklet sig hen til Christian Friis Bachs position, hvorfor han er skiftet til det parti.
I midtersektionen af hans opslag på Facebook er et lang forsvar for alt det arbejde, han har lagt i Det Radikale Venstre. Det tjener to formål: For det første er det en afvisning af “personbegrundelser”, altså at det skyldes konflikter med personer eller lignende.
For det andet kan det formentlig være et forsøg på at komme kritik i forkøbet. Mange vil tænke, at han med sit relativt ringe personlige stemmetal “stjæler” et mandag over til Venstre. Det er en hyppig kritik ved partihop. Her opremser han en hel stribe af opgaver, han har løftet for partiet – hvorfor han ikke skylder noget efterfølgende. For eksempel skriver han: “Jeg har bakket op om talrige radikale kandidater og knoklet med plakater, pjecer, programmer, resolutioner og artikler.”
Til sidste slutter han af med at understrege udviklingsbegrundelsen: “Jeg er stadig den samme, og vil fortsat arbejde hårdt for det, som jeg tror på og dét jeg gik til valg på: Klima, uddannelse, menneskerettigheder, økonomi, og en regering baseret på midten”, skriver Christian Friis Bach.

Dokumentation: Opslag på Facebook 5. august 2024:
Jeg er rundet af ’højskolevenstre’. Som barn var min mor og far venstrefolk og min mor, som stadig lever og er 92 år, var aktiv i lokalbestyrelsen. Min morfar var sognefoged og venstremand, min tipoldefar blev i 1892 valgt til Folketinget for Venstre i Frederikshavnskredsen. Jeg startede selv mit politiske virke i Venstres Ungdom.
Da jeg skiftede til Radikale Venstre var det fordi, jeg læste bogen Oprør fra Midten. Den handler om, hvordan de store forandringer kan skabes fra midten.
Det tror jeg stadig på, og derfor gik jeg til valg på en regering hen over midten. Det har vi fået, og det har, i en tid med voldsom polarisering i mange lande, været godt for demokratiet og for Danmark. Jeg husker stadig den sidste lange nat i regeringsforhandlingerne i 2022, som noget af det fineste, jeg har oplevet i politik. Fire partier og solide politikere, som trods tidligere skel og skænderier forsøgte at hjælpe hinanden og finde sammen. Regeringen har skabt en langt mere rolig og værdig demokratisk samtale og en række solide politiske resultater – senest med den grønne trepart, som er et eksempel på at store og positive forandringer kan skabes fra midten og med dialog.
Jeg har ikke været enig i alle beslutninger regeringen har taget, men politik er mandaternes kunst, og jeg har den største respekt for, at de tre partier i regeringen stadig arbejder hårdt for at få det til at lykkes.
Den regering vil jeg gerne bakke op om. Jeg har derfor besluttet at vende tilbage til det parti, jeg er rundet af og startede i, og har i dag skiftet parti til Venstre. Det er et Venstre, som med Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose i spidsen har skabt positive forandringer og repræsenterer det klassiske Venstre, som jeg altid har følt mig tæt på, som mine forældre var med i og som fortsat lever og arbejder rundt i hele landet.
Jeg er meget ked af at forlade Radikale Venstre, som jeg har været en del af i næsten 40 år. Og jeg er særligt ked af at forlade mit gode bagland i Hjørring og i Nordjylland, der har bakket mig op, og som jeg gerne vil takke varmt.
Jeg har fået meget fra Radikale Venstre, men jeg har også givet meget. Jeg har knoklet på alle niveauer i baglandet – lokalbestyrelser, storkredse, hovedbestyrelse, forretningsudvalg, valgudvalg, resolutionsudvalg, internationalt udvalg. Jeg har bakket op om talrige radikale kandidater og knoklet med plakater, pjecer, programmer, resolutioner og artikler. Jeg har skrevet utallige politiske udspil, kommentarer og bidrag helt tilbage fra de første, jeg skrev til Niels Helveg Pedersen og Lone Dybkjær. Senest lagde jeg i årene før valget mange kræfter i det nye principprogram.
I valgkampen i 2022 hjalp jeg med et positivt samarbejde og resultat i Nordjylland. Og siden valget har jeg kæmpet for radikal politik, aktivt inddraget det radikale bagland og skabt positive radikale resultater i et godt samarbejde med regeringen og andre partier.
Der er mange gode radikale venner, som jeg vil takke, og som jeg vil savne at være i parti med. Men jeg føler, efter lang tids overvejelse og mange samtaler, at det nu skal slutte.
Jeg er stadig den samme, og vil fortsat arbejde hårdt for det, som jeg tror på og dét jeg gik til valg på: Klima, uddannelse, menneskerettigheder, økonomi, og en regering baseret på midten. Og jeg vil arbejde for Nordjylland.
Jeg ønsker Radikale Venstre alt det bedste i fremtiden.
Jeg ser frem til at bidrage til og bakke op om Venstre og regeringen.
