Kategorier
Alternativet (Ø) Frie Grønne Partihop

3 hop på stedet? Fra Alternativet til Frie Grønne Stemmer til partiet Frie Grønne

Efter Uffe Elbæk, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer forlod Alternativet og blev løsgængere i Folketinget, dannede de samarbejdsgruppen Frie Grønne Stemmer, der blev deres fælles gruppe på Christiansborg. Nu har de så formelt stiftet partiet Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, sammen med Niko Grünfeld, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation – også for Alternativet.

De forlod altså et grønt venstrefløjsparti for at stifte et grønt venstrefløjsparti. Som Uffe Elbæk skrev i sit afskedsbrev, og i sit opfølgende afskedsbrev, så handlede afskeden med Alternativet primært om personkonflikter og organisatorisk kaos – mere end egentlig politisk uenighed.

Der er dog en forskel mellem Alternativet og Frie Grønne i forhold til strategi, ifølge partiets leder Sikandar Siddique: Jeg er ikke over nat blevet et andet menneske. Men vi tager det bedste med og husker på, “hvad har vi lært?”, siger han på pressemødet ifølge DR. Herefter henviser han til, at det nye parti ikke vil gå på kompromis, men derimod hellere vil stå uden for aftaler. Omvendt blev den nye leder af Alternativet, Josephine Fock, valgt på en strategi om at søge indflydelse – og dermed kompromisser.

Når jeg gennemgår begrundelser for partihop, så er der en tjekliste, jeg kigger efter: Nogle gange har politikeren selv flyttet sig politisk, andre gange har det gamle parti flyttet sig, andre gange er politikeren skiftet til et parti, efter “det modtagende parti” har flyttet sig (eller er opstået). I dette tilfælde handler partihoppene tilsyneladende mest om, at partiet Alternativet ikke var lykkedes på det organisatoriske plan – af forskellige årsager. Politisk set er det langt hen af vejen “hop på stedet” for de tre folketingsmedlemmer samt medlemmet af Københavns Borgerrepræsentation.

Nu har vi så Alternativet, Frie Grønne og Veganerpartiet, og René Gades ‘Lykkepartiet’, der på forskellige måder alle forsøger at vinde stemmer med overlappende dagsordener. På den måde minder det om splittelsen på den yderste venstrefløj før Enhedslistens stiftelse, hvor en hel række af socialistiske partier var enige om at indføre det klasseløse samfund – men fuldstændigt uenige om detaljerne, hvorved deres samlede repræsentation i Folketinget blev sparsom.

Kategorier
Alternativet (Ø) Partihop

Kåre Traberg Smidt skifter fra Alternativet til Fremad

Analyse af Mathias Schwartz Kirkegaard

Kåre Traberg Smidt er tidligere kandidat for Venstre, skiftede så til Alternativet – og er nu skiftet til Partiet FREMAD.

Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, der derved nu har en repræsentant for Partiet FREMAD.

Når en politiker skifter parti, kan der være flere forskellige årsager i spil – eller en kombination. Det kan være partiet har udviklet sig i en for politikeren forkert retning, det kan være politikeren selv, der har udviklet sig, det kan være personlige konflikter eller det kan være en ydre omstændighed, der har ændret forudsætningerne. Eksempelvis vil der nødvendigvis være en “politik før coronakrisen 2020” og en “politik efter coronakrisen 2020”, og det kan være en ‘game changer’ for politikeren, der derfor skifter parti.

I gennemgangen af argumenterne for partihoppet, står det klart, at for Kåre Traberg Smidt er det ikke ham selv, der har rykket sig – men derimod har han selv altid tilhørt “det gamle Venstre”, som han nu ser en genkomst af i Partiet FREMAD. Han skriver selv på Facebook, at ham og Alternativet er vokset fra hinanden, men det er tydeligst i dette citat fra Berlingske, som han også selv refererer til på Facebook:

“Så det er absolut ikke Alternativets ideologi eller politik, jeg ikke bryder mig om. Det er mere det, at jeg er en gammel, socialliberal værdikriger, og pludselig dukker det her parti op, som repræsenterer det gamle Venstre. Det, der før i tiden handlede om frihedsidealer, borgerens grundlæggende, individuelle rettigheder, gennemsigtighed i offentlighedsloven og hele grundtanken om, at du er din egen lykkes smed, men med et socialt aspekt. Det så jeg jo også som en del af Alternativet, da det kom. Men det har stået voldsomt meget i skyggen af den meget vigtige grønne omstilling.”

Kåre Traberg Smidt henviser også til kriserne i Alternativet, men på trods af 1) at han henviser til de forskellige politiske synspunkter og 2) han henviser til kriserne i partiet, så hævder han alligevel, at det ikke er et fravalg af Alternativet men et tilvalg af det nye parti. Han skriver også: “Jeg vil dog fortsat kæmpe for den politik jeg gik til valg på.”

Disse to citater kan eksempelvis forekomme svære at forene:

  1. “Det er ikke et fravalg af Alternativet – det er et tilvalg af Fremad. Det vil jeg sige som det første”. Alternativet har repræsenteret en kamp for den grønne omstilling, som jeg håber, at de vil fortsætte med fremadrettet” (han citerer på Facebook interview fra Berlingske)
  2. “Jeg havde også ønsket, at det havde udviklet sig anderledes. Alternativet er blot ikke længere det parti som jeg meldte mig ind i. Jeg har ikke lyst til at sige mere end det, da jeg hellere vil se fremad” (citat fra efterfølgende afsnit i Facebookopslag)

Sætter man de to citater overfor hinanden, så er det svært at påstå, at det ikke OGSÅ er et fravalg af Alternativet.

Andre partihoppere har henvist til deres egen personlige politiske udvikling, som argument for tilvalget af et andet parti, men udmeldingen fra Kåre Traberg Smidt har ikke sådanne overvejelser. Det kan være, sådan nogle overvejelser kommer for dagen senere, for Kåre Traberg Smidt må have gjort sig nogle overvejelser om, hvordan det er at gå fra borgerlig blok, til rød blok – og nu tilbage til blå blok igen.

Kategorier
Alternativet (Ø) Partihop Socialistisk Folkeparti (SF)

Rasmus Nordqvist skiftede fra Alternativet til løsgænger og videre til SF

Rasmus Nordqvist meldte sig den 9. marts ud af Alternativet, og efter godt 2 måneder som løsgænger meldte han sig den 12. maj 2020 ind i Socialistisk Folkeparti (SF).

I Alternativet var han én af kandidaterne til formandsposten, men han meldte sig ud af Alternativet samtidig med 3 andre folketingsmedlemmer under krisen omkring lederskabet i Alternativet. De andre, der forlod Alternativet, var Uffe Elbæk (læs afskedsbrev her), Susanne Zimmer og Sikandar Siddique.

Afskeden med Alternativet

Når en politiker skifter parti, kan der være forskellige forklaringer, politikeren kommer med. Det kan eksempelvis være, at partiet har ændret sig, verden omkring har ændret sig, og partiet ikke har formået at ændre sig sammen med verden – eller det kan være, at politikeren har ændret sig.

Rasmus Nordqvist argumenterer for, at partiet har ændret sig: “Men det står nu tydeligt for mig, at Alternativet ikke længere er et politisk projekt, som jeg kan tro på kan skabe den forandring, vi som samfund har brug for.”

På den anden side vil han selv personligt arbejde videre med sine mærkesager: “Jeg vil kæmpe videre hver dag – som jeg har gjort de sidste 5 år – for at vi handler på klimakrisen, for vores europæiske samarbejde og for vores allesammens rettigheder. Nu i andre politiske rammer.”

På den måde argumenterer Rasmus Nordqvist for, at det er Alternativet, der på det tidspunkt var midt i en gigantisk krise efter valget af Josephine Fock som ny leder, der har forandret sig. Mens partiet således har ændret sig, så fortsætter Rasmus Nordqvist med at arbejde for de samme mærkesager – bare i en ny kontekst.

Se hele opslaget i sin helhed her:

De sidste måneder har været hårde og vist en udvikling i Alternativet, der nu gør, at jeg har besluttet at sige farvel og tak for den rejse, vi har foretaget sammen.

Det er og har været en rigtig svær beslutning, for jeg har, siden jeg var med til at starte Alternativet, mødt, arbejdet og grint med mange rigtig fantastiske mennesker. Jeg har knoklet for vores fælles projekt og kan med stor stolthed se tilbage på den forskel, jeg og Alternativet har været med til at skabe i dansk politik. Vi fik humlebien til at flyve, selvom ingen troede på det. Det har krævet en kæmpe indsats og jeg vil altid se tilbage på alt det, vi lykkedes med med stor glæde!

Den udvikling, der har været i Alternativet over de sidste måneder, er ikke en udvikling, jeg kan se mig selv i.

Efter formandsvalget valgte jeg som den største selvfølgelighed at træde et skridt til siden, så den nyvalgte leder kunne udfolde sin vision og sit mandat. Jeg har således ikke skrevet side op og side ned om Alternativet eller udtalt mig til pressen, men i stedet koncentreret mig om mit arbejde som medlem af folketinget af respekt for det valg, der blev truffet den 1. februar.

Men det står nu tydeligt for mig, at Alternativet ikke længere er et politisk projekt, som jeg kan tro på kan skabe den forandring, vi som samfund har brug for.

Derfor siger jeg farvel til partiet. Jeg vil nu være det, man kalder løsgænger, en uafhængig grøn stemme i Folketinget.

Jeg vil kæmpe videre hver dag – som jeg har gjort de sidste 5 år – for at vi handler på klimakrisen, for vores europæiske samarbejde og for vores allesammens rettigheder. Nu i andre politiske rammer.

Jeg ved, at flere vil blive kede af det, sure og skuffede. Det beklager jeg selvfølgelig, men nogen gange skal også svære valg træffes, og dette er mit.

Til alle jer gode medlemmer i Alternativet, dem jeg kender og dem jeg ikke kender, til de folkevalgte, de tillidsvalgte og medarbejderne: Tak for den spændende tid sammen og alt det bedste til jer fremover, det er et vemodigt punktum jeg sætter i dag og jeg håber, vi sammen kan respektere de forskellige veje, vi går nu.”

Indmelding i SF

Da Rasmus Nordqvist meldte sig ind i SF, skrev han på Facebook:

Jeg er i dag blevet medlem af SF. På den baggrund forsætter jeg mit politiske arbejde i Folkeringet som medlem af SF’s folketingsgruppe.

Jeg er meget glad, ydmyg og spændt.

Det er ingen hemmelighed, at der er sket meget de seneste måneder. Jeg har brugt meget tid på at tænke, mærke efter og skabe klarhed omkring min politiske fremtid og ambitioner. De er, må jeg erkende, stadigt meget høje. Jeg ved nu også, at jeg bedst kan realisere dem i et stærkt fællesskab. Jeg er en holdspiller.

Den sidste tid har jeg derfor haft nogle gode politiske samtaler med Pia Olsen Dyhr. Jeg er blevet sikker på, at SF er det helt rette nye politiske hjem for mig.

De politiske udfordringer, vi som samfund stor overfor, – galopperende klimakrise, massiv global ulighed skal vendes til muligheder, og vi skal sikre konkrete løsninger. Det kan SF. Det er SF’s DNA. Det har jeg de seneste fem år – på afstand – været vidne til.

Kombinationen af idealisme og pragmatik, en insisteren på at løse klimakrisen på en ambitiøs men også social retfærdig måde og ikke mindst det store internationale udsyn gør SF til det rette valg for mig. Derfor er jeg meget glad for, at Pia og resten af partiet byder mig velkommen. Og jeg håber meget, at I, der har stemt på mig, vil opleve, at jeg forsat arbejder for det, jeg tror på og ønsker for vores fællesskab og planet.

Naturligvis har det ikke været en let beslutning. Jeg var med til at starte Alternativet, og havde på mange måder troet, at tingene skulle udvikle sig anderledes. Men nu er det tid til at se fremad. Som folkevalgt er det for mig en bunden opgave at arbejde passioneret og hårdnakket for at skabe den nødvendige politiske forandring.

Jeg glæder mig derfor til at blive en del af holdet og til lære mine nye politiske kollegaer endnu bedre at kende.”

Rasmus Nordqvist fik en opfordring fra Thomas Monberg, der er SF’er og tidligere byrådsmedlem, til at opgive sit mandat og give det til Alternativet. Til det svarede Rasmus Nordqvist, at han havde “fuld respekt for [den] principielle holdning”.

I kronikken Partihop er med til at sikre demokratiet kan I læse Redaktør Mathias Schwartz Kirkegaards bud på, hvorfor de personlige mandater som folkevalgte ikke “hører til i partierne”, men netop tilhører personer.