Rasmus Nordqvist meldte sig den 9. marts ud af Alternativet, og efter godt 2 måneder som løsgænger meldte han sig den 12. maj 2020 ind i Socialistisk Folkeparti (SF).
I Alternativet var han én af kandidaterne til formandsposten, men han meldte sig ud af Alternativet samtidig med 3 andre folketingsmedlemmer under krisen omkring lederskabet i Alternativet. De andre, der forlod Alternativet, var Uffe Elbæk (læs afskedsbrev her), Susanne Zimmer og Sikandar Siddique.
Afskeden med Alternativet
Når en politiker skifter parti, kan der være forskellige forklaringer, politikeren kommer med. Det kan eksempelvis være, at partiet har ændret sig, verden omkring har ændret sig, og partiet ikke har formået at ændre sig sammen med verden – eller det kan være, at politikeren har ændret sig.
Rasmus Nordqvist argumenterer for, at partiet har ændret sig: “Men det står nu tydeligt for mig, at Alternativet ikke længere er et politisk projekt, som jeg kan tro på kan skabe den forandring, vi som samfund har brug for.”
På den anden side vil han selv personligt arbejde videre med sine mærkesager: “Jeg vil kæmpe videre hver dag – som jeg har gjort de sidste 5 år – for at vi handler på klimakrisen, for vores europæiske samarbejde og for vores allesammens rettigheder. Nu i andre politiske rammer.”
På den måde argumenterer Rasmus Nordqvist for, at det er Alternativet, der på det tidspunkt var midt i en gigantisk krise efter valget af Josephine Fock som ny leder, der har forandret sig. Mens partiet således har ændret sig, så fortsætter Rasmus Nordqvist med at arbejde for de samme mærkesager – bare i en ny kontekst.
Se hele opslaget i sin helhed her:
“De sidste måneder har været hårde og vist en udvikling i Alternativet, der nu gør, at jeg har besluttet at sige farvel og tak for den rejse, vi har foretaget sammen.
Det er og har været en rigtig svær beslutning, for jeg har, siden jeg var med til at starte Alternativet, mødt, arbejdet og grint med mange rigtig fantastiske mennesker. Jeg har knoklet for vores fælles projekt og kan med stor stolthed se tilbage på den forskel, jeg og Alternativet har været med til at skabe i dansk politik. Vi fik humlebien til at flyve, selvom ingen troede på det. Det har krævet en kæmpe indsats og jeg vil altid se tilbage på alt det, vi lykkedes med med stor glæde!
Den udvikling, der har været i Alternativet over de sidste måneder, er ikke en udvikling, jeg kan se mig selv i.
Efter formandsvalget valgte jeg som den største selvfølgelighed at træde et skridt til siden, så den nyvalgte leder kunne udfolde sin vision og sit mandat. Jeg har således ikke skrevet side op og side ned om Alternativet eller udtalt mig til pressen, men i stedet koncentreret mig om mit arbejde som medlem af folketinget af respekt for det valg, der blev truffet den 1. februar.
Men det står nu tydeligt for mig, at Alternativet ikke længere er et politisk projekt, som jeg kan tro på kan skabe den forandring, vi som samfund har brug for.
Derfor siger jeg farvel til partiet. Jeg vil nu være det, man kalder løsgænger, en uafhængig grøn stemme i Folketinget.
Jeg vil kæmpe videre hver dag – som jeg har gjort de sidste 5 år – for at vi handler på klimakrisen, for vores europæiske samarbejde og for vores allesammens rettigheder. Nu i andre politiske rammer.
Jeg ved, at flere vil blive kede af det, sure og skuffede. Det beklager jeg selvfølgelig, men nogen gange skal også svære valg træffes, og dette er mit.
Til alle jer gode medlemmer i Alternativet, dem jeg kender og dem jeg ikke kender, til de folkevalgte, de tillidsvalgte og medarbejderne: Tak for den spændende tid sammen og alt det bedste til jer fremover, det er et vemodigt punktum jeg sætter i dag og jeg håber, vi sammen kan respektere de forskellige veje, vi går nu.”
Indmelding i SF
Da Rasmus Nordqvist meldte sig ind i SF, skrev han på Facebook:
“Jeg er i dag blevet medlem af SF. På den baggrund forsætter jeg mit politiske arbejde i Folkeringet som medlem af SF’s folketingsgruppe.
Jeg er meget glad, ydmyg og spændt.
Det er ingen hemmelighed, at der er sket meget de seneste måneder. Jeg har brugt meget tid på at tænke, mærke efter og skabe klarhed omkring min politiske fremtid og ambitioner. De er, må jeg erkende, stadigt meget høje. Jeg ved nu også, at jeg bedst kan realisere dem i et stærkt fællesskab. Jeg er en holdspiller.
Den sidste tid har jeg derfor haft nogle gode politiske samtaler med Pia Olsen Dyhr. Jeg er blevet sikker på, at SF er det helt rette nye politiske hjem for mig.
De politiske udfordringer, vi som samfund stor overfor, – galopperende klimakrise, massiv global ulighed skal vendes til muligheder, og vi skal sikre konkrete løsninger. Det kan SF. Det er SF’s DNA. Det har jeg de seneste fem år – på afstand – været vidne til.
Kombinationen af idealisme og pragmatik, en insisteren på at løse klimakrisen på en ambitiøs men også social retfærdig måde og ikke mindst det store internationale udsyn gør SF til det rette valg for mig. Derfor er jeg meget glad for, at Pia og resten af partiet byder mig velkommen. Og jeg håber meget, at I, der har stemt på mig, vil opleve, at jeg forsat arbejder for det, jeg tror på og ønsker for vores fællesskab og planet.
Naturligvis har det ikke været en let beslutning. Jeg var med til at starte Alternativet, og havde på mange måder troet, at tingene skulle udvikle sig anderledes. Men nu er det tid til at se fremad. Som folkevalgt er det for mig en bunden opgave at arbejde passioneret og hårdnakket for at skabe den nødvendige politiske forandring.
Jeg glæder mig derfor til at blive en del af holdet og til lære mine nye politiske kollegaer endnu bedre at kende.”
Rasmus Nordqvist fik en opfordring fra Thomas Monberg, der er SF’er og tidligere byrådsmedlem, til at opgive sit mandat og give det til Alternativet. Til det svarede Rasmus Nordqvist, at han havde “fuld respekt for [den] principielle holdning”.
I kronikken Partihop er med til at sikre demokratiet kan I læse Redaktør Mathias Schwartz Kirkegaards bud på, hvorfor de personlige mandater som folkevalgte ikke “hører til i partierne”, men netop tilhører personer.
