Analyse af Mathias Schwartz Kirkegaard, redaktør
Laura Lindahl er tidligere Folketingsmedlem for Liberal Alliance (2015-2019) og skifter nu, den 3. februar 2021, til Det Konservative Folkeparti. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
Centralt i sin begrundelse understreger hun sin personlige udvikling, hvor hun efter hun er blevet mor, nu går mere op i normeringer i daginstitutionerne – og mindre op i skattelettelser. Det bliver oven i købet bakket op af et familiefoto.
Det forlyder også, at hun internt i LA har argumenteret for, at penge til flere pædagoger er vigtigere end skattelettelser.
Hun understreger dog, at hun fortsat vil arbejde for nogle af de liberale mærkesager, men tilføjer dog en pragmatisme, der tilsyneladende, ifølge Laura Lindahl, er mere plads til i Det Konservative Folkeparti. Det fremgår dog ikke, om hun mener, det er en pragmatisme der er forsvundet, eller om den blot aldrig har været i LA.
Et par dage tidligere kritiserede hun dog et forslag fra Liberal Alliance om at en rating-app skal indføres i ældreplejen: “Jeg kommer ikke til at stille dette forslag om et ratingssystem i ældreplejen på Frederiksberg. Jeg synes, det er et dårligt forslag af mange årsager. Den offentlige sektor bliver bedre ved at styrke det frie valg – det frie valg (markedet) fungerer jo som et ratingssystem i selv. Når rating giver mening hos private virksomheder, så er det fordi, man som forbruger får endnu bedre mulighed for at vælge det bedste ved at se andres rating. Og det er jo ikke tilfældet her”, skrev hun på Facebook 1. februar 2021.
Også del af en tendens
Når personer valgt fra et lille parti skifter til et større, kan det også bunde i et ønske om kolleger: Det er hårdt at være den eneste valgte og skal håndtere alle politikområder, partiets egen bestyrelse, al kommunikation og så videre. Det er ikke til at sige, om det også er en del af forklaringen her.
Der er dog en tydelig tendens til, at når det går virkelig dårligt for et parti på landsplan, så sker der en afskalning. Man er i politik, fordi man gerne vil påvirke sit lokalsamfund, og hvis et parti på landsplan nedsmelter for åbne kameraer, så påvirker det også det lokale valg.
Da personer og relationer betyder meget i lokalpolitik, mere end samarbejdsrelationer på landsplan, så ser vi ofte besynderlige konstitueringer, der ikke afspejler samarbejdet i Folketinget. Derfor kan mange se det som nærliggende, hvis man gerne vil have sin politik gennemført, at man skifter til et parti med større mulighed for valg.
Partier i den blå lejr med dårlige meningsmålinger er Liberal Alliance samt Venstre. Partierne med gode meningsmålinger er Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti.
Derfor ville det undre mere, hvis en person skifter fra Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance end omvendt. I omegnskommunen Københavns Kommune er Karina Bergmann for eksempel også skiftet fra Liberal Alliance til Det Konservative Folkeparti.
Jeg har meldt mig ind i Det Konservative Folkeparti.
Jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Liberal Alliance for 7 år siden. Siden er jeg blevet gift og mor til to børn, hvilket utvivlsomt sat nye perspektiver på den politik, jeg ønsker at kæmpe for. Da jeg sad til budgetforhandlinger tilbage i efteråret og kunne mærke, at jeg brændte mere for at få flere pædagoger i daginstitutionerne end for at sænke skatten, da vidste jeg, at jeg hører hjemme hos de konservative og ikke længere i Liberal Alliance.
Jeg ønsker stadig mere personlig frihed, et lavere skattetryk i Danmark og at den offentlige sektor skal drives mere effektivt. Men jeg finder det mere meningsfyldt at arbejde for pragmatiske løsninger, der kan blive til virkelighed og som kan gøre en positiv forskel. Løsninger, som rummer balancen mellem personlig frihed og ansvar for fællesskabet og for hinanden. Lige præcis den balance, som kendetegner Frederiksberg.
Det betyder derfor et farvel til Liberal Alliance. Jeg meldte mig ind i partiet for 12 år siden og sad i Folketinget fra 2015 – 2019. Jeg er stolt af at have kæmpet for at rykke holdninger med dedikerede partifæller fra hele landet, og jeg skylder især Anders Samuelsen, Lars Seier og andre nøglepersoner en stor tak for at have gjort det muligt. Det er et farvel til partiet som medlem, men det er forhåbentlig ikke farvel til de fantastiske mennesker, jeg har lært at kende gennem årene.
Jeg er rørt og taknemlig over den modtagelse jeg allerede har fået af Det Konservative Folkeparti – både lokalt på Frederiksberg og blandt mine tidligere kollegaer på Christiansborg. Det føles som den helt rigtige beslutning, og jeg ønsker derfor også at stille op som kandidat for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg til det kommende kommunalvalg.
Min farmor var valgt til byrådet for de konservative i Køge i mange år. Hvis hun havde levet i dag, ville jeg have glædet mig til at fortælle hende om min beslutning. Men mon ikke hun smiler med et sted fra oven?
Kh. Laura.