Mange har prøvet at være medlem af et parti. Nogle af os, har prøvet at være medlem af flere partier. Andre har været folkevalgt og medlem af et parti samtidig, og nogle af disse har i løbet af en valgperiode skiftet deres partimedlemskab til et nyt parti. Det er dem, vi kalder partihoppere.
Nogle af disse partihoppere har været partimedlem i ét parti, været løsgængere i en periode – og er så slutteligt skiftet til et nyt parti. Dem definerer jeg også som partihoppere, da de inden for samme valgperiode har repræsenteret flere end ét parti.
Politikere, der skifter parti, mens de ikke har et mandat som folkevalgt, dem definerer jeg ikke som “partihoppere”, selvom eksempelvis DR i denne artikel tæller disse med: ‘OVERBLIK Knuth er ikke alene: Her er ti andre partihopperes karriere‘.
Der er delte meninger om partihop, men ofte bliver det kritiseret kraftigt af vælgerne. Læs eksempelvis den voxpop, som Horsens Folkeblad publicerede i forbindelse med et partihop i 2020: ‘Partihop midt i en valgperiode får ikke meget sympati fra læserne‘.
Kan det forsvares at partihoppe? Måske. Kan det forsvares, at muligheden for at partihoppe eksisterer? Helt sikkert! Læs mere om forsvaret for partihop her: Kan partihop forsvares?
Læs derudover min kronik fra Kristeligt Dagblad om samme emne: Kronik: Partihop er med til at sikre demokratiet
Hvem er så denne “jeg”, der tillader mig at skrive disse definitioner? Det kan du læse her: Om Partihop.dk
Med venlig hilsen
Mathias Schwartz Kirkegaard, Redaktør